Foreberedelse til kontrollerende køreprøve
I modsætning til førstegangserhververe er der ingen krav om undervisning for generhvervelse af kørekort. I princippet behøver du ikke at få undervisning af en kørelærer, medmindre der er krav om særlig køreundervisning i forbindelse med et kørselforbud.
Dog kan det anbefales at få undervisning! Især teoriprøven er en stor udfordring – selv for de mest rutinerede bilister.
Vi tilbyder at oprette dig i et online system, hvor du har mulighed for at træne alle de teoretiske emner, samt træne teoriprøver, der minder om de prøver som Færdselsstyrelsen anvender. Vi tilbyder også muligheden for at deltage på vore fysiske hold i det omfang, som du finder nødvendigt.
Såfremt du ikke består den kontrollerende køreprøve (dvs. teoriprøve og praktisk prøve) senest i andet forsøg, skal du aflægge en kontrollerende køreprøve i hver kategori, du har kørekort til.
Pakketilbud kontrollerende prøve
Teoriundervisning, 2 kørelektioner og 1 køreprøve | 3.000 kr. plus prøvegebyr |
Prøvegebyr til Færdselsstyrelsen kontrollerende prøve | 1.170 kr. |
BETINGET FRAKENDELSE
Hvis du får frakendt din førerret betinget, har du dit kørekort i en tre-årig prøveperiode, hvis:
du består en kontrollerende køreprøve, som består af en teori- og køreprøve.
du ikke begår en ny trafikforseelse, som kan resultere i en frakendelse. Hvis du gør det, vil du miste dit kørekort ubetinget for en periode på mindst 6 måneder.
Hvis din førerret er blevet frakendt betinget, vil Færdselsstyrelsen indkalde dig til den kontrollerende køreprøve. Det vil fremgå af Færdselsstyrelsens afgørelse, hvornår der er frist for at have bestået den kontrollerende køreprøve.
Hvis din førerret er blevet betinget frakendt pga. spirituskørsel efter den 1. september 2005 eller derefter, skal du tage et Alkohol, Narko og Trafik Kursus (ANT-kursus), inden du kan generhverve din førerret.
UBETINGET FRAKENDELSE
Ubetinget frakendelse af førerretten betyder, at du skal aflevere dit kørekort til politiet. Du kan først få et nyt kørekort igen, når frakendelsestiden er udløbet, og du har bestået en kontrollerende køreprøve.
Har du været frakendt i tre år eller mere, får du ”kun” kørekort til kategori B (alm. bil). Havde du flere kategorier i dit gamle kørekort, skal du til kontrollerende prøve i de kategorier, som du gerne vil have tilbage.
Hvis den ubetingede frakendelse er sket pga. spirituskørsel begået den 1. marts 2002 eller derefter, skal du også gennemføre et Alkohol, Narko og Trafik Kursus (ANT-kursus), før du får lov at gå op til den kontrollerende køreprøve.